6 brugbare youtube-kanaler til din undervisning i samfundsfag
Læs videre

6 brugbare youtubekanaler til din undervisning i samfundsfag

Tina Rostock er tidligere lærer og redaktør på Samfundsfaget på Clio Online. Hun fortæller her om, hvordan hun har fundet inspiration til undervisningen i youtubekanaler.

I undervisningen i samfundsfag vil jeg anbefale at gøre brug af relevante kanaler på YouTube. Det er en oplagt mulighed for at bringe multimodale tekster ind i undervisningen, og der findes et stort udbud.

Ved at abonnere på kanalerne kan du nemt holde øje med mulighederne. Her er nogle eksempler på youtubekanaler til undervisningen i samfundsfag, som jeg selv abonnerer på:

Gode indspark til undervisningen
Som redaktør på Samfundsfaget inddrager jeg relevante videoer i tekster og forløb på portalen. I en tekst om retssikkerhed fortæller en dommer i Højesteret om, hvad retssikkerhed betyder for borgerne. Det gør han i en video fra Danmarks Domstole. Og i et forløb om Grundloven indledes arbejdet om magtens tredeling med en video om, hvad magtens tredeling handler om. Videoen er fra Folketinget dk.

Arbejdet med demokrati og terror i et andet forløb indledes med en video fra DR Nyheder, hvor partilederne diskuterer ytringsfriheden dagen efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo.
En helt anden type video er inddraget i et forløb om privatøkonomi. Her indledes arbejdet om forbrugslån med en forforståelsesaktivitet, hvor eleverne ser en L’EASY-reklame og skal forholde sig til rentesatsen i forhold til ÅOP.

Dette er blot eksempler på de muligheder, det digitale format og forskellige youtubekanaler byder på.

Jeg kan derfor anbefale at abonnere på relevante kanaler, uanset om du som lærer bruger Samfundsfaget i din undervisning eller ej. Der er masser af muligheder for selv at hente og inddrage videoer, og der ligger en guldgrube af multimodale tekster, som er oplagte at inddrage i undervisningen.

Del artiklen

Kommentarer

 
51 Shares