7 apps til naturfag – Lærerbloggen
Læs videre

7 apps enhver naturfagslærer bør kende

Casper Lohman Jensen, der er digital redaktør på Clio Onlines naturfagsredaktion, fortæller her om syv apps, dine elever kan bruge til at træne undersøgelseskompetencen med.

Avanceret udstyr til naturfagslokalerne er fedt …

… men det koster!

Heldigvis er der glimrende alternativer i det efterhånden endeløse landskab af apps.

Appsene er muligvis ikke så præcise som det dyre lab-udstyr, men giver mulighed for at få tal på sine målinger billigt (gratis). Eleverne kan nemt rykke fra kvalitative undersøgelser og sansninger til kvantitative data. På den måde kan de træne deres undersøgelseskompetence mere kontrolleret og “korrekt” videnskabeligt.

Et lille eksempel: I stedet for at se på, hvor hurtigt en isterning smelter på et stykke sort og hvidt papir i solskin, kan eleverne med en luxmeter-app måle og sammenligne refleksionen fra mange forskellige farver papir.

De fleste lærere i naturfag burde kunne bruge mindst én af de følgende syv apps:

Guitartuner

Her kan dine elever måle frekvenser på mange ting og spille musik på bl.a. et reagensglas:

Buller

Med Buller kan dine elever måle dB. Appen kan bruges til at måle støj fra veje, støj i lokaler, hvilke materialer der bedst reflekterer lyd, afstandens betydning for støj og meget mere:

Luxmeter

Med Luxmeter kan dine elever måle refleksionen fra forskellige farver papir og forskellige materialer. Mål fx, hvor meget lys forskellige pærer udsender, eller mål den samme pære med forskellig spændinger.

Teslameter 11th

Her kan dine elever måle magnetfelters styrke med telefonen. Find fx harddisken i en computer, eller mål magnetfeltet fra en strømforsyning.

Stop Motion Studio

Stop Motion Studio kan dine elever bruge på mange måder. Fx kan de animere molekylemodeller og vise kemiske reaktioner.

Beskriv verden

Et smart værktøj, hvor eleverne kan tage billeder af det, de undersøger, og samtidig redigere billedet ved at skrive forklarende tekst.

Naturbasen

Naturbasen er ikke et måleudstyr, men den er stadig meget nævneværdig. Det er en app, der giver dine elever mulighed for selv at registrere de arter, de finder. De kan også undersøge, hvad andre har set samme sted, samt stille spørgsmål:

Del artiklen

Kommentarer

 
87 Shares