Brug NATO on the Map i samfundsfagsundervisningen - Lærerbloggen
Læs videre

Brug NATO on the Map i samfundsfagsundervisningen

Linda Ravn er folkeskolelærer på Skolen ved Sundet. Hun fortæller her om, hvordan hun bruger NATO's og Forsvarets hjemmesider i sin samfundsfagsundervisning.

I samfundsfag arbejder man bl.a. med internationale organisationer som FN, EU og NATO. I udskolingen kan engelsksprogede websider være gode udgangspunkter, og NATO’s hjemmeside NATO on the Map er her et godt eksempel. Herinde finder du et interaktivt verdenskort, hvor man kan lære mere om NATO og deres arbejde.

nato1200x600

Du kan se verdenskortet i 2D og 3D, og du kan vælge mellem 5 kategorier:

  • NATO-medlemmer
  • NATO in action
  • NATO og sikkerhedsudfordringer
  • NATO-partnere
  • NATO på arbejde

Hver af kategorierne highlighter de lande på kortet, der er omfattet af kategorien. Hvis du klikker på et af de highlightede lande, vil du se en uddybende tekst om det enkelte land samt et link til uddybende information om landets forhold til NATO.

nato123-1200x100

På ovenstående billede ser du et eksempel på, hvilke officielle informationer du kan linke til om Danmark:

Folketinget – Regeringen – Kongehuset – Statsministeriet – Udenrigsministeriet – Forsvarsministeriet – Forsvaret – Danmarks faste repræsentation ved Nato.

Du kan vælge mellem sprogene engelsk eller fransk.

Hvis du har adgang til www.samfundsfaget.dk, kan du anvende NATO on the Map i emnet ”Danmark i verden”. Her kommer man omkring alle de faglige områder i international politik og samfundsfaglig metode, som de Fælles Mål dækker.

Forsvaret

På Forsvarets hjemmeside kan du hente interessant information, der kan følge op på ”Danmark i verden” – under emnet ”Hvor bidrager Forsvaret lige nu” har du via et interaktivt verdenskort mulighed for at få overblik over Forsvarets opgaver og missioner samt nationale opgaver, koalitioner, NATO og FN.

forvaret1200x600

Er du interesseret i at få Forsvaret på besøg i 9.- 10. klasse med deres Check Point One bus? Så kan du læse mere her.

Deres besøg er et udmærket og kvalificeret bud på praksis og hands-on arbejde med ”Danmark i verden” på Samfundsfaget hos Clio Online.

 

Med venlig hilsen

Linda Ravn

Del artiklen

Kommentarer

 
0 Shares