Digital dannelse åbner døre – Lærerbloggen
Læs videre

Digital dannelse åbner døre

Digital dannelse er vigtigt – og vi skal have rettet fokus mod det nu, skriver lærer, it-vejleder og skoleudvikler på Carolineskolen Lars Asmussen.

Jeg var for nylig gæst ved en paneldebat vedrørende den nye portal Digitalfaget, som Clio Online lancerer i maj. Det positive ved et sådant initiativ er, at vi vil blive serviceret med undervisningsmaterialer, der både vil dække digital kommunikation, digital produktion og programmering. Og kender jeg Clio Online ret, vil portalen være dynamisk og altid søge at være opdateret i forhold til begivenheder i samfundet omkring os.

Aftenens debat tog også hurtigt afstikkere, som var nødvendige, hvis den digitale dannelse i undervisningen skulle på tapetet. I min egen rolle som digital vejleder og skoleudvikler, står jeg jævnligt med de udfordringer, der ligger forbundet med fokusset på digital dannelse og den enorme bredde, det begreb har.

Hvad er digital dannelse?

Nu nævnte jeg så digital dannelse, og lad os lige starte med begrebsafklaringen. Dannelse i sig selv kan ikke være digital, men vi kan stræbe efter dannelse, som gør os i stand til at begå os i en hastigt voksende digital og virtuel verden. Den dannelse har vi i skolerne et ansvar for at give eleverne.

Og det handler om alle eleverne, for i dag er det ikke kun de klassiske computerhajer, der begår sig i den verden. Alle elever er en del af den, og de har alle brug for at blive klædt på til at begå sig bedst muligt i den.

Det kræver mod

Det handler også om, at digital dannelse ikke kun indebærer digitalt udstyr, og i hvor stor grad dette bruges. Som de førnævnte afstikkere i aftenens debat også tydeligt viste, så er det oplagt at koble den digitale dannelse med elevernes kompetencer (nej! Ikke karakterer!) og deres parathed til at møde det samfund, de er en del af.

Det er oplagt at koble det sammen med en masse pædagogiske snakke, hvorved undervisningen, og målene med denne, kommer til at styre brugen af it og ikke omvendt. Det kræver mod.

Mod til at flytte fokus fra færdigheder og karakterer, fra klassiske skoleskemaer og i det hele taget en organisering, som gør forældrene så trygge, fordi det er konkret og noget, de kender. Vi skal turde at gennemføre projektbaseret undervisning og at bygge skoleskemaet op omkring dette.

Vi skal turde i højere grad at tage udgangspunkt i elevernes kompetencer, når vi planlægger, udfører og evaluerer undervisning, og når vi arbejder med elevsamtaler, elevplaner og uddannelsesparathedsvurdering.

Vi skal også huske at lytte til samfundet – og samfundet byder faktisk ind. En fælles interesse i 21st Century Learning Skills dannede for nylig grundlag for et samarbejde mellem udskolingen på min tidligere arbejdsplads og Microsoft Education. Et samarbejde, der gav den digitale dannelse et tiltrængt skub på skolen.

Lidt senere hørte jeg et foredrag af en leder fra Haldor Topsøe, som omhandlede hans holdning til de kompetencer, som erhvervslivet har brug for hos de unge mennesker, der forlader uddannelsessystemet.

Han var kun i meget lille grad interesseret i flotte eksamensbeviser med imponerende karakterer. Hvis ikke ansøgere havde kompetencerne – værktøjskassen, kaldte han det – på plads, så ville de ikke kunne begå sig i virksomheden.

Den slags håndsrækninger fra eksterne parter skal vi lytte til og gøre brug af.

Frygt og frustration hos lærerne

Jeg oplever i dag frygt og frustration i læreres øjne, når snakken går på digital dannelse og nye tiltag for at fremme denne. Tiltag som nyt udstyr, et nyt it-fag, en ny læringsportal og (for) få interne kompetente digitale vejledere risikerer at ende som enheder isoleret fra resten af skolen.

Enheder, som meget vel kan imponere, men som ikke har en jordisk chance for at udvikle sig til en fælles ramme og til at blive en del af skolens DNA. Har vi udstyret uden at have styr på, hvordan vi skal bruge det, og hvad vi skal bruge det til, så er vi nået lige vidt.

Måske er vi endda slået tilbage af frustrationen over, at de mange løsninger, vi præsenteres for, enten suppleres med eller erstattes af nye. Denne mangel på sammenhæng og kontinuitet hænger sammen med, at digital dannelse og alle de spændende afstikkere, det fører med sig, endnu ikke er i spil på skolerne. Det tror da fanden, hvis ikke organiseringen og kompetencerne på skolerne er til det.

Ventetid er dyrt

Vi må ikke se på det som en ventetid. Vi må ikke vente på, at fremtiden rammer os. Vi må ikke vente på, at nogen serverer den færdige og mest optimale løsning for os. Vi står midt i udfordringen, og vi skal selv have fingrene i det nu.

Det starter med opgraderingen af rollen som digital vejleder og antallet af disse på skolerne. Det handler om organiseringen af undervisningen. Måske parallel-lægger vi undervisningen, hvilket vil åbne op for samarbejde og vidensdeling lærerne i mellem.

Måske ændrer vi det klassiske fagopdelte skoleskema til skoledage, der i højere grad er baseret på temaer og projektorienteret undervisning. Og måske skal vi også skæve en lille smule til fremtiden og de lærere, som hvert år popper ud fra læreruddannelsen, hvor den digitale dannelse i disse år også er i højsæde.

Vi skal have alle med

Nu har jeg defineret begrebet digital dannelse meget bredt – og heldigvis for det. Det er her mulighederne åbner sig, og det er her, at formålet med brugen af it og digitale værktøjer vil kunne give mening hos andre end de enkelte superbrugere, der som regel gemmer sig blandt lærere og elever på en skole.

Og det er lige præcis her, at snakken om den kære digitale dannelse begynder at blive rigtig interessant og ikke mindst relevant. Det er også her, at vi forbedrer chancen for at opnå et digitalt fællesskab – et fælles sprog og kompetencer, som vi effektivt kan dele med hinanden.

Jeg nævnte tidligere, at vi skal have alle elever med. Skal det lykkes, må vi også få alle lærere med. Og i forhold til eleverne kan vi være ganske rolige – de skal nok hoppe med på vognen, for deres digitale kompetencer udvikler sig som regel hurtigere, end mange lærere kan følge med til.

Får vi organiseringen på plads og opnår en undervisning og vejledning, der giver mulighed for samarbejde, vidensdeling og kompetenceudvikling hos lærerne, så skal vi nok komme sikkert og digitalt ind i den – fremtiden.

Del artiklen

Kommentarer