Fælles læring med digitale ressourcer - Lærerbloggen
Læs videre

Fælles læring med digitale ressourcer

Janni Lynge Paysen er udskolingslærer på Campusskolen i Ringsted. Her fortæller hun om, hvordan digitale værktøjer kan skabe fælles læring.

Elever i dag skal leve op til enormt mange krav, enorme mængder kompetencer.

De skal kunne samarbejde, de skal leve op til meget høje faglige krav, og de skal også kunne lære i en digital verden (21skills.dk) (fx Kollaboration).

Samtidig har læreren mindre forberedelsestid end nogensinde – og dermed også mindre tid til fx at rette opgaver end nogensinde! Endsige gennemgå opgaverne i undervisningen!

Vi har i mange år haft en tradition for, at elever i dansk afleverer “en stil” eller en skriftlig opgave, som læreren bedømmer.

Men hvorfor er det, vi lader eleverne sidde og skrive hver for sig og aflevere hver for sig til en lærer, der faktisk ikke har tid til at rette de 20-25 opgaver (plus-minus)? Ofte opdager man også, at nogle elever tydeligvis har samarbejdet – til stor irritation for læreren, som skal læse den samme opgave to gange – med held med små ændringer.

Flere elever om én skriftlig aflevering

Man kan komme uden om mange af disse problemer og samtidig løse nogle af kravene til eleverne, træne deres kompetencer.

Hvorfor ikke lade eleverne samarbejde om at lave deres opgaver? Mange gør det allerede, og de, der ikke gør, skal lære det alligevel! Det har også den fordel, at du som lærer kun skal rette den halve mængde opgaver.

Jeg har i min undervisning gjort brug af WordOnline (Microsoft Office 365) – fordi det er den platform, min kommune har investeret i. Andre kommuner har investeret i Google Education, som kan det samme – og mere til (og der findes nok flere).

I WordOnline kan mine elever oprette et dokument, som kan deles med andre – dvs. flere kan skrive i det samme dokument samtidigt. De kan sidde sammen og med hver sin computer og skrive en opgave sammen – på én gang.

Det har jo en praktisk fordel, men der er en dimension mere i dette samarbejde: Læringen. Det, at mine elever sidder sammen og taler sammen, mens de skriver sammen, får dem til at sprogliggøre deres handlinger, de anvender fagbegreber, og de argumenterer for deres input i gruppen. De samarbejder!

De behøver ikke engang at sidde sammen! Jeg har haft elever, som har samarbejdet på afstand, men har bibeholdt denne vigtige faktor: samtalen! Ved at skype undervejs. Det er netop i samtalen, at arbejdet bliver et samarbejde og den sproglige udvikling foregår.

Der kan ikke sidde en og skrive, en og diktere, en og tegne og en og svinge sig i gardinerne. Alle skal være med for at det kan lade sig gøre. Og derfor er det også nødvendigt at anvende et medie som WordOnline eller GoogleDocs, hvor alle kan være aktive på én gang.

Der er selvfølgelig også ulemper

Det tager længere tid. Man skal som lærer sætte rammerne og afsætte tiden for eleverne i undervisningen. Man satser altså dyrebar undervisningstid på, at eleverne kan sidde og samarbejde om en opgave i undervisningen. Men det har jo så den fordel, at man som lærer kan vejlede sine elever og overvære deres faglige samtaler.

Det kan være en nærmest uoverkommelig opgave for de individualister og introverte, der sidder i klasseværelset. De, der allerede har hele opgaven inde i deres hoved, og som her bliver tvunget til at gå med på gruppens fælles opgave. Derfor skal det heller ikke være en konsekvent arbejdsmetode (de skal endnu også skrive opgaven alene til den skriftlige prøve i 9. klasse).

Og samarbejdet kan bryde sammen. Det vil få konsekvenser for hele gruppen!

Evaluering af den enkelte

Jeg bliver så stillet spørgsmålet: Hvordan kan du give dem individuelle karakterer, når de har afleveret noget sammen? Er det ikke lidt snyd?

Mit svar er: Selvfølgelig kan jeg give dem individuelle karakterer baseret på et fælles arbejde! Jeg synes bestemt ikke, det er snyd!

Et eksempel: En dreng i 7. klasse har et stort fagligt overskud, men får 02 i skriftlige opgaver, fordi han har et ringe skriftsprog og ikke gider skrive.
Han ender i en gruppe med tre andre drenge. De fire drenge skriver en opgave (fantasy) sammen, og de får undervejs ideer til deres indhold. De ser på genrekoder og begreber og får i samarbejdet brygget en historie sammen, der overholder alle mine krav til opgaven. Jeg giver dem 12.

Drengen, som plejer at få 02, har altså fået 12 i en skriftlig opgave! Jeg kan give den med god samvittighed, for jeg har overværet deres arbejdsproces, set deres skriftlige udvikling og været en del af de aha-oplevelser, de har haft undervejs – og som de måske aldrig havde opnået, hvis de skulle sidde hver for sig og løse den samme opgave! Det arbejde og den faglige udvikling giver da et fortjent 12-tal!

Desværre er det ikke alle grupper, det lykkes for. Det er, som skrevet tidligere, ikke alle, der lukrerer af et sådant samarbejde, fx individualister og nogle (ikke alle!) elever med særlige læringsforudsætninger. Men vi skal jo differentiere vores undervisning, vi skal jo tilgodese alle! Og når man beder dem om at skrive hver for sig, tilgodeser jeg individualister – men ikke 02-drengen. Derfor mener jeg, man skal gøre begge dele.

Se en kort udgave af dette blogindlæg i min sway: https://sway.com/YwdWDmz88eEQHxD2

Om forfatteren

Du kan læse mere fra Janni Lynge Paysen på hendes egen blog:

Se den her

Del artiklen

Kommentarer

 
26 Shares