Prøv naturbasen i biologi – Lærerbloggen
Læs videre

Prøv Naturbasen i biologi

Esben Eriksen er tidligere lærer og redaktør på Biologifaget hos Clio Online. Han fortæller om biologilærerens ven i nøden, når der skal artsbestemmes i felten.

Vi kender alle situationen, hvor nysgerrige elever vil have hjælp til bestemmelse af en plante eller et insekt. Ens paratviden eller den forhåndenværende litteratur slår måske ikke til, men så er der hjælp at hente derude.

Ring til en ven

Det er godt at kunne ringe til en ven, når man mangler hjælp. Vennen hedder i det her tilfælde Naturbasen. Det er en app, der er udviklet af Naturbasen i samarbejde med Naturhistorisk Museum. Naturbasen er en database, hvor alle kan registrere deres fund af dyr, planter og svampe.

Når I står med en uidentificerbar art, så trykker I på ”Hvad er det?”. Så åbnes der for muligheden for at tage et billede af arten. Det sender I af sted, og som regel er der svar fra en ekspert kort tid efter.

Tryk ”Hvad kan jeg se her?”

Trykker man på funktionen ”Hvad kan jeg se her?”, får man en liste over de arter, der er registreret på den pågældende lokalitet. Ligeledes har man adgang til et kort over ens geografiske placering samt en oversigt over alle ens tidligere indtastninger.

Opret profil og gå i gang

Både lærere og elever kan anvende appen. Det eneste, man skal gøre, er at oprette en brugerprofil på www.fugleognatur.dk. Det brugernavn og den adgangskode, man får til hjemmesiden, skal også bruges i anvendelsen af Naturbasen.

Find appen her:

Kortlæg den danske natur

Ud over at eleverne kan registrere deres fund af arter, mens de er i felten, så registrerer appen ens geografiske placering via gps. Således bidrager man aktivt til at registrere udbredelsen af forskellige arter i Danmark. De indsamlede data bruges blandt andet til forskning og forvaltning af vores natur.

Del artiklen

Kommentarer

 
77 Shares