Sådan bruger du formativ feedback i undervisningen - Lærerbloggen
Læs videre

Sådan bruger du formativ feedback i undervisningen

Hvordan formulerer du formativ feedback, som hjælper dine elever med at udvikle sig, samtidig med at du selv undgår at gå i knæ? Nathalie Sandstedt kommer her med tips til, hvordan du får formativ feedback ind i din undervisning.

Feedback på hvad?

Formativ feedback skal være tydeligt koblet til undervisningen, og undervisningen skal være tydeligt koblet til et mål: Hvad er det, eleven skal lære? Og hvordan skal eleven lære det? Læringsmålene i de respektive fag er de langsigtede mål, som eleverne i sidste ende vurderes og får karakterer ud fra. I arbejdsprocessen på vejen mod målene er det vigtigt at formulere tydeligere delmål. Det kan fx være et læringsmål for en lektion eller mere omfattende læringsmål for en længere periode.

“Du mangler nogle argumenter …”

Har du anvendt lignende feedback til dine elever? I så fald er du ikke alene. Det er sandsynligvis en af de mest tilbagevendende kommentarer, eleverne møder. Det skyldes, at det er en udmærket opfordring med en kobling til et læringsmål om at kunne argumentere og informere eller at have viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Problemet er bare, at den type feedback mangler vejledning. Og hvordan fremstiller de en argumenterende tekst?  Sandheden er jo, at eleven havde argumenteret bedre, hvis eleven havde kunnet.

Eleven ejer sin læring

Du vil gerne have, at dine elever skal udvikle deres evne til at argumentere. Så hvordan giver du den formative feedback? Forestil dig, at eleven har lavet en skriftlig opgave, hvori der indgår argumentation. Giv derefter eleverne præcise anvisninger til, hvordan et argument er bygget op, og hvilket sprog der bruges i et argument. Eleverne kan derefter sidde i grupper og diskutere, hvorfor indholdet kræver argumentation, og hvordan indholdet bliver argumenterende. Til sidst kan du så lade dem formulere argumentet i fællesskab.

 

 

Modeltekster og sproglige anvisninger

At få hjælp i form af fx en modeltekst eller sproglig tjekliste kan være nyttigt for eleverne, når de øver sig på at uddybe deres svar. For hvad betyder det egentlig at argumentere? Og hvad indebærer det at argumentere fra forskellige perspektiver?

Eksempler på en hjælp til argumentation

Den gode argumentation

  1. Forklar
  2. Giv eksempler
  3. Forklar eksemplerne
  4. Uddyb: Hvad fører eksemplerne til? 

Forskellige perspektiver

  1. Fordele og ulemper
  2. Fordel for hvem? Ulempe for hvem?
  3. Individ og samfund
  4. Datid – nutid – fremtid 

Sproglig tjekliste

  1. Dæmper eller forstærker synspunkter, fx absolutmuligvisnokog i høj grad.
  2. Understregning af synspunktet: Årsagsforbindere som fordiog derfor.
  3. Diskussion med modsætninger, fx på den ene sidepå den anden sidepå trods afog men.
  4. Generaliseringer: Folk mener,mange synes og danskerne ønsker.

En holdbar arbejdssituation

Som lærer kan du sagtens arbejde med formativ feedback, uden at det behøver at tage al din tid.

I stedet for at det er dig, der giver feedback og bruger en stor del af din arbejdstid på det, lader du feedbacken blive en del af undervisningen. Læg din feedback ind i udvalgte dele af undervisningen, og lad eleverne fungere som læringsressourcer for hinanden. Hvis eleverne får de rette forudsætninger i form af tydelige mål, konkrete og afgrænsede opgaver og hjælp, skaber du en læringssituation, hvor eleverne giver hinanden respons som en naturlig del af undervisningen. I samarbejdet med andre udvikles elevens egne evner, og som lærer støtter, vejleder og opmuntrer du. På den måde skaber du en formativ arbejdsmåde, hvor eleverne får muligheden for at udvikle sig, uden at du drukner i arbejde.

 

Del artiklen

Kommentarer